Hjælpsomhed i ”håssålæstan”
(norsk dialekt) / strømpesokker

Nej, nu er det ikke dig, der læser fejl - eller jeg, der skriver et fremmedsprog. Fik bare sådan en lyst til at bruge det ord, jeg lærte som barn, om det at gå uden sko, i bare sokker. Hvis feks. et barn var kommet udenfor huset, var der straks en voksen til  at "arrestere" det og give det sko på og sige: ”Du kan ikke gå ud i bare ”håssålæstan”/strømpesokker”. Eller hvis det var ekstra koldt eller fodkoldt: "Jeg har tænkt mig at finde hjemmesko til dig, det er for koldt til at gå sådan kun på ”håssålæsten”. Den vågne læser ser, at jeg bruger ordet både i ental og flertal, for det bruges lidt forskelligt…

Men grunden til mit ”mini foredrag” om at gå i bare strømper, er en oplevelse fra en af de sidste aftener. Jeg var på udkig efter et forsamlingshus, hvor jeg skulle høre et foredrag om Kaj Munk. Og den såkaldte GPS, som vi har i bilen, havde ført mig op til det forkerte hus i en anden gade. Jeg skyndte mig væk til et hus for at spørge, og det var da, det skete. Den gode, voksne dame var så hjælpsom, at hun fulgte mig ud "i bærre håssålæstan", som jeg ville have sagt hjemme i Norge. Hun gik hele vejen ud på fortovet og pegede og forklarede. Så ville hun yderligere hjælpe og derfor tage sko på, mens jeg vendte bilen. Men tror du ikke, hun kom løbende ned ad gaden, stadig uden sko, mens hun pegede og råbte. Jeg var meget taknemmelig, men jeg var næsten bekymret for sokker, ben, forkølelse og brækkede knogler. Det var jo frostvejr….. (Tak til dem, der spørger, om jeg nåede foredraget.JA)

Nu er jeg nødt til at skrive lidt om hjælpsomhed , tænkte jeg bagefter.

Hjælpsomhed er noget af det smukkeste, vi kan give hinanden. Hjælpsomhed og gæstfrihed er kort og godt både de bibelske og almene værdier. Mattæus skriver om at "gå den anden mil" i et afsnit om at gengælde ondt med godt (kap. 5,38-42). Der står:"Vend dig ikke bort fra den, der vil låne af dig". Og da disciplene hørte, at der ville komme hungersnød, var de "enige om, at hver af dem skulle give så meget, som de kunne afse for at hjælpe..." (Apostlenes gerninger 11,29-30). Og endelig: I 1. Kor. kap 12 er der skrevet om forskellige nådegaver, og hjælpsomhed er nævnt som en særlig tjeneste og gave (v. 28).

Min hjælpsomme far har altid været naturlig og frimodig til at bede andre om hjælp. For som han siger: "Jeg bliver glad, når andre spørger mig, og jeg kan hjælpe. Og jeg formoder, at andre også tænker sådan”. Godt sagt og godt efterlevet! Vi vil gerne give andre den gave, det er at hjælpe. Og ikke mindst: Vi vil give os selv den gave og glæde.

Vi er nødt til at hjælpe hinanden her på jorden. Vi har kun hinanden.

                                                                                   Helga H

Oversatt til dansk av min venninne Karen Margrethe.