Lidt forår?

Da jeg boede i Lofoten, lærte jeg, at folket der var vant til ”mindst tre årstider hver dag”, som de sagde. Og der var noget om det, mange gange. Nu er jeg klar over, at denne sides læsere også  har mange forskellige vejrtyper og ”årstider” omkring sig. Men jeg tror, at de fleste af os har set små eller større tegn på, at foråret har tænkt sig at komme. Også i år…

Og da har jeg straks en god grund til at gengive et af mine enkle, små favorit digte, skrevet af Monica Kvamme.

Forårs vise

At være fem år
og har lært at fløjte

At være fem år
og har lært at cykle

Åh, det at være fem år
og kunne cykle og
fløjte samtidig

Sikken lykke!
Sikken glæde!
Sikke et godt liv!

Jeg hørte for nylig en sød og sand historie om en lille ”trønderjente” (pige tra Tronhjems område), som registrerede så meget skønt i naturen. Og hun udtrykte selv forundring - også overfor sin mor - over at hun, som var så lille, kunne se og opleve så meget skønt: ”Tænk at to så små øjne kan se så meget fint!”

”Tæl ikke alle vintrene, du har frosset dig igennem. Tæl hellere alle forårene, som frigjorde dig med varme og lys”, skriver Oddmund Haugen. Og jeg citerer videre:

”Vi havde pile fløjter i forårsskoven.
Der fandtes en elv at tænke ved,
skov og krat at gemme sig i.
En gammel gård med rolige husdyr,
en slidt malkeskammel, vugge og bedstemorseng,
vuggevise og andagtsbog”,
skrev den norske digter Guro Sandsdalen (1916-2000).

Ja, der er noget ekstra ved livet og naturen, ikke mindst om foråret. Danske Erik Lindsø udgav en  bog med en flot tittel i 2011: ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder.”

Tæl glæderne og alle de små undere omkring dig! God fornøjelse!                         

Helga H. 

Dansk oversettelse: Karen Margrethe Christiansen