Ødelæggende ligegyldighed

Jeg læste for nylig et vigtigt indlæg i en lokalavis her i Jylland. En præst skrev om vigtigheden af kærlighed og værdighed, også når vi forandres og svækkes. Og hun nævnte, at mange oplever at blive mødt af en farlig ligegyldighed - ”den ligegyldighed, der æder sjæle op”. Jeg noterede dette specielle udtryk, for det var nyt og vældig rammende.

Vi har vel alle oplevet at møde ligegyldighed i en eller anden form. Ligegyldighed og usynliggørelse måske? Eller overskridelse av våre grenser og latterliggørelse. Eller ligegyldighed og den onde tavshed. Og ja, det gør ondt, og det skaber usikkerhed - og et tavst og samtidigt hjerteråbende  ”hvad nu?”. For det er umuligt at vide, hvad der kommer EFTER ligegyldighed. Standser det der, eller kommer der mere, som gør ondt?

Det er ofte blevet sagt, både i forbindelse med jødernes skæbne under anden verdenskrig, i forbindelse med mobbeepisoder og i mange andre sammenhænge, at det er ligegyldigheden, som dræber og skader. Ligegyldigheden tillader uret, vold og drab ved at være passiv og ... ja, ligegyldig.

Og vi behøver ikke bare at tage de tungeste og mest triste eksempler. Jeg tænker her også på hverdagsligegyldighed, hvermandsligegyldighed, selv om jeg ved, at det ikke gælder HVER mand og kvinde. For der er heldigvis mange, som aktivt arbejder imod ligegyldighed både i sit eget sind, eget lokalmiljø og i verden forøvrigt. Og det kan synes småt og lidt uvæsentligt måske - sådan i farten. Men det er det ikke! Det er VIGTIGT, hvordan vi møder hinanden, hvordan vi ser og ”applauderer” hinanden. Et møde med en ligegyldig person kan føre til megen tankevirksomhed og nedstemthed og ransagelse af egen adfærd og person, uden at man har gjort det mindste galt. Og modsat: Et møde med et seende, varmt, engageret medmenneske kan give mange gode timer med taknemlighed og eftertanke. Og vore nætter bliver bedre, hvis vi lægger os med tryghed og positive følelser – intet mindre. Vi er med til at bygge hinanden op, hvis vi selv nægter at vælge ligegyldighed som reaktionsmønster og image. Igen: Intet mindre. Kærlighed og engagement kan ikke forenes med ligegyldighed.

Elie Wiesel, jødisk forfatter, filosof og humanist (født i 1928, Nobels Fredspris i 1986), overlevede Auschwitz og Buchenwald, men mistede sin mor, sin søster og til sidst sin far. Han har viet sit liv til kampen mod ligegyldighed og mod tanken om, at ”det angår ikke mig”. Han ser på sin kamp mod ligegyldigheden som en kamp for fred på jord. Og han siteres ofte på at ”det modsatte af kærlighed er ikke had; det modsatte af kærlighed er ligegyldighed”.           

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen