Tanker fra fuglereden og op til himlens Gud…

Det er bedstemordage. Og ”fuglemor”- dage, for så vidt. Og den ivrige ”fuglemor” er næsten glad for, at vejret ikke er bedre, end det er. Så får småfuglene ro til at ruge færdig på deres æg og made de små unger i fred. Jeg bliver både rørt og storøjet over den indsats og omsorg, fugleforældrene lægger i rugning og madning. Jeg har haft anledning til at se mange vagtskifter i disse uger. Så vi forstyrrer som sagt minimalt. At den farverige norske ”fuglemor” går lidt ud og ind med kurver med nyvasket tøj får så være. Hun snakker ikke med sig selv engang, når hun går forbi fuglehuset eller de nærmeste reder. Snakke med sig selv kan man gøre andre steder. Og der snakkes mindre med sig selv, når man snakker med gæster det meste af tiden.

Jeg ønsker selvfølgelig, at gæsterne skal få vindstille- og opholdsvejr, sådan som udgangspunkt. Og vi er faktisk blevet lidt vant til, at vore gæster får bedre vejr, end det vi selv bliver tilbudt til daglig. Og DET er jo nemt på mange måder. Hidtil i sommer har det været lidt sådan halvvejs på en måde. Nogen regn, meget vind, men også flere timer med sol eller næsten sol. Så alle har set, hvor fint det er her på vor halvø ude i Limfjorden. Her ”ude på landet”, som enkelte siger. Her ”midt ude i fjorden”, kan vi også sige. Og de har set dræbesnegle og flintsten, korn som duver i vinden og Oddesundbroen med klappen højt til vejrs. Og det gamle legetøj efter egne døtre har været i flittig brug igen.

Mit ældste barnebarn holder af at skrive lidt på det, hun kommer forbi af papir i alle faconer. Da jeg skulle flytte på en serviet, så jeg, at den (også) havde fået et budskab: ”Hej, til dig som ejer denne serviet. Hav en god dag videre! Jeg holder af dig, du er perfekt, som du er! Livet er for kort til at kassere servietter med gode ord...” Er det mærkeligt, at ens hjerte smelter?

Tankene vandrer... Udad og opad. Til en Gud som har omsorg for alle menneskebørn. ”Som en mor trøster sit barn, sådan vil jeg trøste jer”, står der i Bibelen (Esajas 66,13). Og efter et ”sådan siger Herren” i kapitel 49: ”Kan en kvinde glemme sit diende barn, en omsorgsfuld mor det barn, hun bar? Selv om de skulle glemme, skal jeg ikke glemme dig” (vers 15).

En mor KAN svigte, det ved vi desværre alle sammen fra eget og andres liv. Selv om en omsorgsfuld mor skulle glemme, så glemmer Gud ikke sine børn og sine løfter. Og jeg vil tro på dette, selv om verden er kaotisk, og der er meget, jeg ikke forstår. Jeg vil tro på, at et Fader-hjerte slår for os alle sammen. Og at vor Gud lider med os, når vi snubler fremover i tungt terræn. ”Gud er en medlider”, sagde Per Lønning på Melhus for mange år siden. Ja, jeg hviler her og løfter mine bønner for verden op mod Ham, som skabte verden.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen