Set og forstået som den vi er…

Flere af vore samtaler havde drejet sig om det samme, nemlig at blive set og forstået. Hun havde oplevet, at en af de nærmeste havde tillagt hende ting, som ikke var sandt. Rygterne var gået om hende, og selv om de kun havde lidt af sandhed i sig, så blev de brugt som værende sande. Hun havde først ikke forstået alvoren i situationen. Tænkte at det ”ville gå over”, for hun vidste jo, at dette var urigtigt og løgn. Men det gik ikke over. Og hun blev ikke bedømt og værdsat, som den hun er, hverken dengang eller senere. Til sidst havde hun resigneret og samtidig mistet noget af troen på mennesket og det gode i mennesket, kort og godt. - Jeg har stadig ondt af hendes historie. Ondt af, at hun ikke blev taget imod og favnet, som det nydelige, velmenende, omsorgsfulde menneske, hun er. Ondt af, at hun ikke må ”blomstre” sammen med alle, som hun gerne ønsker. Ondt af, at hun er blevet ”dæmpet” i sin naturlige livsudfoldelse og frimodighed. Og at hun er blevet så usikker og forsigtig, hvor hun tidligere tog sin naturlige og elskelige plads.

Andre har fortalt lignende historier, men med andre ”minuspersoner”. Personer som skaber usikkerhed, utilfredshed, konflikt og forskelsbehandling. Personer som gør, at alle de andre hver for sig tænker: ”Har jeg sagt/gjort noget galt? Er det mig, det er noget galt med?” For alt er så diffust og samtidig utriveligt. Og trygheden forsvinder...

Jeg kan genkende lidt af det samme i nogle tilfælde. Det findes personer, som ikke tager sig tid til eller har interesse af at få med sig, hvad vi egentligt mener eller mente. Der findes ”suveræne” medvandrere, som ikke er interesseret i at være netop det – medvandrere. Jeg kender endda de sår, det giver, de gange jeg er blevet tillagt noget, jeg ikke mener og ikke har sagt. For vi ønsker alle at blive forstået og taget i bedste mening. Nogle gange har jeg måttet rydde op i ting, gerne misforståelser - på egne eller andres vegne. Og da gør det direkte ondt, om man bliver tillagt en helt anden mening og ikke bliver forstået eller taget alvorligt. For min egen del må jeg bare sige, at jeg ønsker at leve i fred og fordragelighed med alle. Men nogle gange må man forsøge at ”rense luften” eller tage et problem eller en fejlbehandling op. Og da øges smerten, hvis man bliver mødt med usynliggørelse, latterliggørelse eller anden arrogance. Der er mange måder at trække andre ned på, desværre. Og selv om jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for, så er det overraskende, forvirrende og føles utrygt at møde nogen, som ikke kan tage en saglig snak og som mener, at du er både sådan og sådan…

På et af de steder, jeg har arbejdet, oplevede jeg en anden, som anstrengte sig for at gøre mig så dum og latterlig som muligt. Lige meget hvad jeg sagde eller gjorde, så var det fejl, dumt, eller for meget eller for lidt. Endog min hjælpsomhed var latterlig, og til og med blev mine mange aftaler mistænkeliggjort. Jeg skal indrømme, at det var krævende og ondt. Mit eneste ønske var, at måtte være den jeg var og blive set og værdsat for det. Det ønsker jeg for os alle.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen