Natur og sommer og lidt af hvert...

Jeg må bare dele nogle enkle tanker omkring natur, frodighed og fugleliv på denne tid af året. For det ER så skønt. Og spændende. Og frodigt.

Ja, vist er der styrtregn, så vejrvarslingen giver ekstra besked om skybrud, torden og lyn. Og vi er forresten minimalt interesseret i nærgående lyn, for det slog ned i min computer og hustelefon med mere for et par år siden. Ja, vist er der vindstød med stormstyrke her på vores halvø (og den ligger forresten på en stor ø – da mener jeg hele Nordjylland). Ja, vist bliver blomsterne derude lidt pjuskede og medtaget, mens ukrudtet vokser sig stort og stærkt. Ja, vist må shortsene ligge i fred i skuffen.

Og alligevel: FOR en årstid vi har nu! For nogle farver. For sikke en koncert fuglene holder flere gange hver eneste dag! Og sikke en vækst hos træer, buske og i blomsterpotter! Og sommerfuglene er næsten nærgående, så det er let at få fotograferet og studeret dem. Og de små stikkelsbær og solbær er ikke så små længere, selv om der er længe, længe, til de kan smages. Og vi sad op ad en robåd på land en aften og drak dagens sidste kaffetår, mens vi så på søen. Og jeg gør mig et ærende ud mellem regnbygerne bare for at se på blomsterne og plukke de visne og medtagne blomster af.

Og fuglene starter den første koncert mindst tre timer, før de fleste tænker på at stå op.

I går så jeg en nydelig lille blåmejse unge, som legede eller vaskede sig i den store vandpyt lige udenfor vinduet. Den var så fin! Og tankene går til den fineste fugleoplevelse, jeg nogen sinde har haft: Fire stillits unger, som sad på rad og række ved vandpytten bare et par meter fra, hvor jeg sidder lige nu. Jeg har set ørne både i Snillfjord, Lofoten og mange andre steder, og store dompap-flokke i Gudbrandsdalen, nærmest ”selvlysende”, farvestrålende fugle i Kenya osv. Men jeg må nok sige, at disse fire små stillits unger er det sødeste og artigste, jeg har set, uden at man skal sammenligne oplevelser i naturen. Jeg havde forresten aldrig set stillits, før jeg kom her til Danmark.

Og nu i den frodige årstid kan man næsten ikke tro på, at blade og blomster virkelig skal falde af og gøre landskabet nøgent og gennemsigtigt igen, før vi møder en ny vinter. Og jeg ser og ser, undres, takker, forundres, berøres og takker igen. Du forunderlige Skaber! Aldrig kan jeg takke Dig nok for disse vanlige, uvanlige hverdagsoplevelser og – glæder.

”Af og til er jeg nødt til at tage mit liv med på en aldrig så lille gåtur/luftetur”,

skrev vor store naturven og digter Hans Børli (Efterladte digt, 1991). Jeg tager også mit liv og alle sanserne med mig på den ene gåtur efter den anden.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen