Ordforklaring:

Ordet NISTE bruges meget i Norge. Det betyder ”medbragt madpakke”.

MADPAKKE er færdig tilberedt mad, som er pakket ind og taget med ud fra hjemmet til for eksempel arbejdspladser, skoler eller som niste på ture. En typisk norsk madpakke består ofte af færdigsmurte brødskiver med pålæg, skilt med mellemlagspapir og pakket ind i madpapir eller i en madkasse. Madpakken er en tradition i Norge, som strækker sig fra 1930-tallet. Ordet madpakke kom på 3.pladsen, da et Tv-program kårede typiske norske ord blandt seerne.

Picnic-specialist / specialist i at være ude på niste-tur (se ordforklaring)

Jeg er (som tidligere antydet) meget dygtig til at tage på picnic-tur, synes jeg selv.

Det synes også nogle af dem, som går eller kører på tur sammen med mig. Det jeg mener med den første sætning i al beskedenhed (!) er, at jeg forbereder mig/indretter mig ganske så praktisk, når jeg skal på picnic-tur. For det er vigtigt at have det praktisk. Stort set også i livet for øvrigt. Og specielt når det er koldt. Da er det vigtigt at tænke igennem, hvad man for eksempel skal have på brødskiverne. (Og på hovedet, for den sags skyld også).

Gul ost er altid praktisk (på brødskiverne). Næsten altid. Nogle få dage om året kan det være så varmt, at den limer sig fast til madpapiret. Da må man vælge, om man vil spise ost og papir, eller spise grovbrød uden pålæg, men med våd overflade (smeltet smør). Jeg spiser i grunden aldrig papir, så jeg vælger det sidste.

Men tilbage til de kolde dage på picnictur: Det er ikke klogt at gøre for meget ud af det med maden, når kuldegraderne er mange. Hvis man må sidde med vanter hele tiden, er det upraktisk med stivfrosne salatblade og paprika og alt andet sundt, som man vanligvis spiser/bør spise.

Hvis man skal gå et godt stykke før måltidet, er det vigtigt, at man ikke bærer mere end nødvendigt. Jeg gemmer altid på små plastflasker og for eksempel medicin-flasker. De er lette, og er gode til at have til en lille, lunken kaffetår på en tur, hvor man helst vil, at rygsækken skal veje mindst muligt. På tur er det ikke nødvendigt, at kaffen er varm. En lunken, lille skvat nede ved søen, for eksempel, eller på fjedlet, kan glæde mit hjerte mere end to kopper varm kaffe indendørs. Er det ikke mærkeligt?

Blu Castello-ost med lidt syltetøj eller pæreskiver er forbeholdt de mindst krævende ture. Da må man næsten sætte sig ned lige udenfor bilen eller sin egen stuedør. På disse ture kan man også godt tage et blødt stykke kage (bløtkake på norsk) eller en dessert-rest med og en stor termokande med kaffe.

Personligt anbefaler jeg, at der altid ligger noget godt læsestof og skrivesager i niste-kurven (se ordforklaringen igen). (Dette behøver man ikke at rydde væk mellem hver tur). For at være sikker,

har jeg skrivesager og et Ny-Testamente både i min rygsæk og i mad-kurven. Desuden kommer andre bøger, mindst et lille håndarbejde, siddeunderlag, nogle skeer og tandtråd (tænk om salatbladet bliver siddende fast mellem fortænderne, og du skal ind i butikken på vej hjem).

Picnicture og ture generelt giver megen glæde. Selv om siddeunderlaget blæser i søen (det har jeg stor og varieret erfaring med). Selv om det er lidt for koldt. Selv om du er den eneste, som sidder ude på den tid af året. (Dette sidste er ekstra motiverende, for man føler sig langt over det normale sej og robust, selv om man har gået minimalt i turens anledning). God tur!

Husk uld inderst.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen