Gærdesmutte, fisk og myg

Vi har haft besøg af en gærdesmutte-baby eller unge inde i huset. Den var muligvis kommet ind gennem et lavt vindue, som stod åbent. Vi forstod i hvert fald, at vi havde en ualmindelig gæst, som rumsterede lidt mere end fluer og myg. At vi åbnede vinduerne på loftet hjalp kun lidt, selv om vi i flere timer troede, at det havde hjulpet. Da jeg kom ind i vaskerummet flere timer senere, sad gæsten i vinduet der. Og vi blev lige forskrækkede begge to, vil jeg tro. Nu havde jeg et vildt håb om, at det bare var at åbne vinduet og sige ”tak for besøget”. Men ikke denne gang. Inden jeg fik tænkt mig om, var gæsten løbet forbi vaskemaskinen og havde gemt sig under et skab. Så hørte jeg lidt raslen bag fryseren, og jeg blev næsten fortvivlet. Hvad gør man med en bange, frimodig, uberegnelig lille bold af en gærdesmutte midt inde i huset? Den mindede forresten mest om en tyk, lille mus, som den pilede langs væggene.

Vi åbnede døre både her og der og var stadig mere bekymrede for gæstens nerver og stedssans og alt. Så... For at gøre en lang historie kort: Pludselig var ungen udendørs og gemte sig indtil hjulet på skraldespanden. Jeg kan meddele at lettelsen var stor og ægte i vort gamle hus, og at jeg aldrig tidligere er blevet så glad for et dårligt og mørkt fuglebillede. Om vi vovede at åbne det samme vindue de første dage og nætter? Nej…

Og nu kan jeg fortsætte i fugle- og dyresporet. Det er bedstemordage, og vi har set utallige fisk og andre sø skabninger i Jyllands Akvariet i dag. Regn udenfor. Bare trivsel og ”se denne bedstemor!” indendørs. Tykke ål, blæksprutter, torsk i alle størrelser, rød haj (som kunne ”klappes”/berøres, men ikke klemmes), piratfisk, krabber og elektrisk ål. Og ikke mindst: Det var muligt at finde bittesmå rav-stykker, som var spredt ud over en sandbanke, og man kunne gå ind og ”styre” en ubåd. Det var også muligt at købe en lædersnor med en hajtand som smykke. Tænk det! Bare fantasien kan sætte grænser for, hvad den tand har været med til. Ja, det var vellykket. Og uden for indgangspartiet lå selveste hval-kraniet. Tænk det! Eller: ”Det må jeg godt nok sige!”, som de siger her i Danmark.

Nu afslutter jeg mine dyrehistorier for denne gang med at fortælle, at de myg, vi aldrig så i sommer (fordi vi ikke havde sommer), de har bestemt sig for at fejre livet en lille smule før vinteren sætter ind. Så nu i oktober, i vind og stormstød, jagter vi myg til den store guldmedalje. Hvis ikke dette er tegn på klimaændringer, så ved jeg ikke... Hvad gør man med myggestik ind under jul? Det er ikke engang charmerende. Og mens jeg noterer temperaturer og stormvarsel, kan jeg notere, at der var 70 myg i soveværelset en aften. Det er ikke bare retnings vilde gærdesmutte-unger som gør, at vinduerne holdes lukket. Indtil videre!                                                                                                           Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen