Malaria-medicin og venskab

Da vi boede i Kenya (1989-91), var vi ved kysten på ferie to gange. Vi boede på et sted, som vor sendeorganisation brugte at leje. Jeg husker, at mit første møde med Mombasa langt fra var behageligt. Det var så varmt og fugtigt. Da vi stod af toget, slog varmen mod os som en klam væg.

”Varmt nu, nej!” sagde de lokale. ”Det er ikke på denne tid af året, at det er varmt.”

Nej vel, men så var jeg i hvert fald glad for, at jeg ikke kom på en anden tid af året. For det var i overkanten for at sige det mildt. Set i bakspejlet var det måske luftfugtigheden, som plagede mig allermest. Og alle billederne fra opholdet viser en dame, som ser slankere ud end ellers (!). Ja, hun ligner ganske meget en svedt Hugdal-dreng.

Men der var meget fint at opleve der udenfor Mombasa. Der kunne døtrene få hjælp til at hente egne kokosnødder ned direkte fra træerne (eneste gang vi har oplevet det), og vi kunne gå ned til havet og bade i varmt vand. Og vi fik besøg af en kæmpestor gorilla-lignende skabning. (Nu når jeg skriver det 27 år senere, har jeg næsten vanskelig ved at tro det selv).

En ulempe ved at være ved Mombasa var, at både store og små måtte tage malaria-medicin både før, under og efter opholdet. Det var ikke det enkleste for de mindste, for disse tabletter var virkelig beske. Men må man, så må man. Der, hvor vi boede til daglig 17-18 km udenfor Nairobi og fire km fra Karen (opkaldt efter Karen Blixen), boede vi så højt, at den frygtede myg ikke var noget problem.

Men min største oplevelse i forbindelse med Mombasa var at blive kendt med Peris. Flotte, frodige, mørke, frimodige Peris, mor til en stor børneflok. Vi mødtes, mens vore børn badede og legede sammen. Og vi delte meget levende liv og tro der i vandkanten. Hendes historie var vældig speciel, og livet havde absolut ikke bare været let. Men nu var hun lykkelig gift med sine børns far, en lys, tynd mand fra Irland. Mange år tidligere var han Peris’ lærer og havde udnyttet den situation, før han rejste tilbage til Irland. Vel hjemme havde han fået et ”møde med Gud”, som han selv sagde. Han indså, at han ikke havde behandlet Peris rigtigt og rejste tilbage til Kenya, vedkendte sig drengen, som hun havde født i mellemtiden og giftede sig med Peris. Da vi var i Kenya, arbejdede de for den internationale Ungdom i Oppdrag. De arbejdede uden løn, men den store familie klarede sig på de gaver, de modtog fra andre kristne.

Hvis jeg skal nævne nogle af dem, jeg har fået et helt specielt forhold til fra første samtale, må jeg tage Peris med. Og jeg må nævne oversygeplejersken fra Haydom Hospital i Tanzania, og en ældre mand fra Madagaskar. Og et ældre par fra Gressvik og et godt voksent ægtepar fra Moss. Og mange andre. Og jeg takker min Gud for venskab, medvandring og varme mellem os mennesker.

Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen