Påskebudskab i Danmark i 2018.

”Guds Søn har været hernede og elsket os til Gud,” skriver den norske salmedigter, forfatter og præst Eivind Skeie. Dette er påskebudskabet. I EN eneste sætning.

Påskens budskab kan også rummes af den specielle hilsen til apostlen Peter, efter at han havde svigtet så totalt. Han havde nægtet flere gange, at han havde noget som helst med denne Jesus at gøre.

Jeg vil ikke forsøge at beskrive Peters følelser og anger de næste timer og dage, for det har vel ingen af os forudsætning for. Men at Peter var langt nede, det er nok mildt sagt. Han havde svigtet En, som aldrig havde gjort andet end godt. En som havde givet Peters liv en ny retning og et helt nyt indhold.

Påskemorgen sendes hilsenen fra den tomme grav. En hilsen til disciplene, ”og til Peter...” (Mark.16). Peter var tilgivet. Han var fortsat regnet med! Han skulle lægge sit livs nederlag og al sin skam og synd bag sig. Og gå videre. Den Jesus, han havde været sammen med i tre år, havde sejret over død, grav og ondskab. Han havde taget straffen på sig - også for Peters svigt og nederlag. Nåde, nåde.

Ny begyndelse. Nye chancer. Nye opgaver. Peter, som senere blev Klippen, måtte fortsat læne sig indtil sin Klippe og Frelser. Nåde. Påskebudskab for Peter og hans samtid.

---

For to år siden blev der udgivet en lille bog her i Danmark: Et uautoriseret salmebogstillæg med 100 salmer, som skal ”være med til at åbne både evangelium og kirkedør for nutidsmennesket”. Jeg mærker, at jeg bliver berørt af disse enkle salmer, som bruger helt andre ord på ting, vi ofte ved og kan. Inge Hertz Aarestrup (f.1943), som har skrevet salmen ”Gud, du er større end mine ord”, har også skrevet en påskesalme, og jeg gengiver noget af den:

”Jeg kender dit ansigt på korset, du lidende Menneskesøn.

Jeg tror, du er ét med Gud Fader, du kommer fra højeste sted,

du gengælder ondskab med godhed, du lyser fra korset Guds fred.”

Videre skriver salmisten om Jesu ansigt i dem, vi møder, ”på gaden, du Gud som blev menneskers bror”. Jesus møder os også som vor næste som ”sidder på bænken med poser”, og som dækker sit ”fattige bord”. Aarestrup skriver videre om Jesu ansigt i kirken, hvor Han leger med børn – blandt voksne, som glemmer at synge og le. Og videre:

”Jeg kender dit ansigt i mørket, når alt hvad jeg elsker er væk,

når sanserne stirrer i blinde, og sindet er stivnet af skræk.

Du rører mit livløse ansigt og tegner dit eget portræt.”

Til slut skriver den danske salmist om den sidste morgen, hvor vi i sollys skal møde Jesus ansigt til ansigt.

Berit Berg skriver om Jesus-tillid og tryghed på sin egen måde, og jeg gengiver lidt af hende, også:

”Jeg må nævne Dit navn

over fortidens vej,

over dagen i dag –

ja, i dag,

og hvert nu som jeg får af Dig.

Jeg må nævne Dit navn

over fremtidens jag

over alt, som er ukendt for mig.”

I mine gamle udklipsbøger har jeg en del citater fra juleinterviewer – og for mig er jul og påske tæt sammenvævet. I et interview siger Sissel Kyrkjebø bl.a.: ”Gud sendte os ikke sympatibrev. Han sendte os det bedste, Han havde: Sin Søn.”

For mange er påsken en tid for speciel eftertanke og taknemlighed over Han, som kom som et lille barn i julen. Han som gik omkring og gjorde vel. Han som gav mennesker værdighed og viste dem, at de var set. Set og elsket. Han som gav sig selv for vor skyld. Og som stod op fra døden! Om jeg tror på disse gamle skrifter? Ja. Og jeg siger som salmisten i Det gamle Testamente: ”For mig er det godt at holde mig nær til Gud,” (Salme 73, 28).

                                                                                                     Helga H.

Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen