|
|
 |
|
”Norge, Norge – du er vort, du er vort!”
(Bjørnson)
Jeg har op gennem årene skrevet mange små og lidt større artikler i forbindelse med vor nationaldag 17.maj.
Og jeg har oplevet dagen både i Afrika, Spanien, Norge og Danmark. Gode oplevelser alle sammen.
Men denne gang vælger jeg at citere en anden, mere end jeg selv fortæller.
Jeg har efterhånden forstået, at mange af jer kender til den norske fejring af vor nationaldag.
Min danske mand havde også hørt og læst meget om den, men han blev alligevel overrasket over at alle deltog i deres fineste stads.
Strøtankene nedenfor står trykt i en avis i Trøndelag (området med/ved Trondheim) samtidig med at den kommer på dansk her i netavisen på Thyholm:
Da jeg var barn og ung, sad jeg af og til i en forsamling, som havde spurgt far om at vise sin lysbilledserie ”Fædrelandet”. Friluftsmanden far havde mange fine motiver og billeder, og han er glad for fædrelandet, så det var en fin serie. Efterhånden kunne jeg tekstene næsten udenad. Far læste blandt andet første vers af Bjørnstjerne Bjørnsons ”Norge, Norge”. Bjørnson (1832-1910) var Norges store nationaldigter i sidste del af 1800-tallet og blev i 1903 tildelt Nobelprisen i litteratur.
Jeg havde som sagt set og hørt fars hyldest til land, folk og natur mange gange. Og alligevel... I dag, da jeg selv læste Bjørnsons gamle tekst på ny, blev jeg slået af, hvor god den er. Øerne sammenlignes med fugleunger, og fjordene går indover i landet som tunger. Og om landet og naturen viser sig fra den blide eller den hårde side: ”du er vort, du er vort”. Helt utroligt.
”Norge, Norge,
Du stiger op af det grågrønne hav,
øer omkring som fugle-unger,
fjorde i tunger
indover der, hvor det stilner af.
Elve, dale
følges fra fjeldene, skov-ås og mark
følger så efter. Straks som det letter,
søer og sletter
helligdagsfreden med tempel i.
Norge, Norge,
hytter og hus og ingen borge,
blidt eller hårdt,
du er vort, du er vort,
du er fremtidens land.”
Og som om dette ikke var nok: Bjørnson skrev vor nationalsang, ”Ja, vi elsker” i 1859. Den blev tonesat af Bjørnsons 21-årige fætter, Rikard Nordraak.
På nationaldagen synges den over hele landet, og hvor nordmænd samles i andre lande. Jeg har sunget ”Ja, vi elsker” sammen med nogle få eller mange nordmænd både i Kenya, Spanien og Danmark. Og jeg vælger at stå akkurat her i dag, i taknemlighed og fædrelandskærlighed, i det som kan virke samlende og ikke det, som splitter. Vi har nok af dette sidste, og mor Norge har mange, mange udfordringer. Min bøn er, at vi alle bidrager i rigtig retning for land og folk.
Både i Norge og i Danmark.
Helga H.
Norske mand i hus og hytte, tak din store Gud!
Landet ville han beskytte, skønt det mørkt så ud.
Alt hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt,
har den Herre stille lempet, så vi vandt vor ret.
Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem
furet, vejrbidt over vandet med de tusind hjem.
Og som fædres kamp har hævet, det af nød til sejr,
også vi, når det blir krævet, for dets fred slår lejr.
(De to sidste vers af vor nationalsang,
skrevet af Bjørnstjerne Bjørnson)
Dansk oversættelse: Karen Margrethe Christiansen
.jpg)
