SPØRGSMÅL 11

Spørgsmål 11 er stillet af ...

 

 

F – SF socialistisk Folkeparti
Anne K. Bøge Petersen

Floulev
61 år
Social- og sundhedsassistent, Familieplejer

Hvordan får vi  Thyholm til at være en del af Lydensby?

 

Æ – Danmarksdemokraterne
Mikkel Sommer Larsen

Søndbjerg
18 år
Studerende

For at få Thyholm til at være en naturlig del af Lydens By skal vi skabe forbindelser, der rækker ud over geografien og binder mennesker, fortællinger og oplevelser sammen. Det handler om at gøre lydkulturen til noget, der også lever på Thyholm, så det bliver tydeligt, at hele området bidrager til den fælles lydidentitet.

Det kan ske ved at invitere lokale kræfter, foreninger og erhverv ind i projekter, hvor lyd og fortælling spiller en central rolle. Når vi udvikler initiativer, der tager udgangspunkt i naturen, historien og hverdagslivet på Thyholm, kan lyd blive et samlende udtryk for både lokal stolthed og fælles kultur. Samtidig kan samarbejder mellem skoler, kunstnere og frivillige være med til at skabe ejerskab og fællesskab omkring ideen om Lydens By.

Det er vigtigt at formidle, at Lydens By ikke kun handler om Struer by, men om hele kommunen. Hvis vi løfter fortællingen sammen og giver plads til de mange forskellige stemmer og lyde, bliver Thyholm ikke bare en del af Lydens By det bliver en vigtig medskaber af den.

------------------------------------------

A – Socialdemokratiet
Henriette Christensen

Hvidbjerg
59 år
Jobrådgiver, Jobcenter

Vi skal være bedre til at fremhæve de gode og positive ting der er ved Lydens By...

Vi kan alle have gave af lyde.

Lyde kan bringe følelser frem
------------------------------------------

C – Det konservative Folkeparti
Jacob Aarlit Gade

Smerup
52 år
Projektkonsulent

For at få Thyholm til at være en større del af Lydens by, kunne vi jo starte i Byskoven.

Når der skal bygges en trold deromme, kunne det være fedt med en lækker legeplads i nærheden. På legepladsen, skal der være forskellige instrumenter så der kommer lyde i Byskoven.

For mig handler det også om, hvad vi kan som kommune med brandet “Lydens by” i ryggen.

Kan vi tiltrække investorer, som synes det lyder spændende og tror på det, som vi gør.

Vi kan på Thyholm begynde at tænke det mere ind, hver gang vi arrangerer noget og dermeg løfte det helt til Thyholm sammen.

Mvh.
Jacob Aarlit Gade
Nummer 1 på liste C
Byrådsmedlem, Det Konservative Folkeparti
Medlem af Økonomiudvalget
----------------------------------------

B – Radikale Venstre
Peter Vestergaard

Hvidbjerg/Semb
52 år
Familieplejer

Jeg forstår godt, at mange på Thyholm har haft det lidt blandet med brandet Lydens By. Det kan nemt føles som noget, der hører hjemme i Struer by, men i virkeligheden handler Lydens By om meget mere end geografi. Det handler om identitet, samarbejde og om at bruge de lokale styrker, vi allerede har.

Vi har på Thyholm både natur, erhverv og fællesskaber, som i høj grad passer ind i fortællingen om Lydens By, ro, nærvær, autenticitet og rum til fordybelse. Det er netop her, mange finder lyden af liv.

Derfor skal vi blive bedre til at tænke brandet ind i de initiativer, der sker lokalt, hvad enten det er kultur, turisme, erhverv eller frivillige fællesskaber. Når aktørerne bag Lydens By tidligere har været ude på Thyholm og fortalt om deres arbejde, har det været med stor succes. Det viser, at interessen og nysgerrigheden er der.

Jeg ønsker, at Lydens By-brandet bliver et fælles projekt for hele kommunen, også for Thyholm. Det kræver dialog, lokal forankring og at vi bliver ved med at invitere hinanden med i fortællingen. For lydens by bliver kun stærkere, når alle stemmer bliver hørt. 🎵

Peter Vestergaard
Radikale Venstre Struer

------------------------------------------

V – Venstre
John Vangsgaard

Barslev
49 år
Svejser og salgsarbejde

Intentionerne om at få Thyholm og Thyholmerne bedre med i lydens by, fejler ikke noget. Det er bare en større opgave at få det til at ske.

Lydens by ønsker på mange måder at være tilgængelig og imødekommende for alle, men er jo oftest stationeret i Struer og beskæftiger sig oftest med aktiviteter i Struer by.

Jeg tror ikke vi (Thyholmere) kommer ret langt i at udnytte de muligheder der er i Lydens by-brandet, før vi begynder at ville tage det helt til os. Vi kigger nok mest på hvad vi kan få ud af det i situationen. Kan det hjælpe os med noget og hvis ikke. Hvad skal vi så med det.

Vi vil se noget konkret, da vi jo ellers selv leverer det der skal til, for at få tingene til at ske. Og heldigvis for det i mange tilfælde.

Lydens by er bare så meget andet end det, og jeg ærgrer mig ved at vi ikke får mere at se til den vifte af aktiviteter som projektet spænder over.

Men jeg tror vi skal have lydens by meget tættere på foreningerne og visse virksomheder her på Thyholm, hvis man skal lære at omfavne det mere og kunne udnytte potentialet bedre.

Jeg er enig i at der er en del uforløste muligheder, som Lydens by kan bidrage til.

Med venlig hilsen
John Vangsgaard
Medlem af byrådet for Venstre i Struer kommune.
Medlem af Børn og uddannelsesudvalget
Medlem af Teknik, Miljø og Klimaudvalget

------------------------------------------

Næste spørgsmål kommer på søndag 9. nov.
Her vil det være 
Anne K. Bøge Petersen, der stiller et spørgsmål til de andre i panelet.
Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende det til redaktionen@thyholm.dk.