Markant bygning væltet
30-05-2013 11:00
Fra muligt turistattraktion til skrot
Markant bygning væltet
En af Thyholms mest markante og fotogene bygninger, Bjørndal Kalkværk er væk. Det skete i går, onsdag den 29. maj.
Der har været arbejdsgruppe, med Søren Råby i spidsen, der har arbejdet hårdt på at bevare Bjørndal Kalkværk. Dette arbejde må nu ses som forgæves.

Struer kommune havde gives de nuværende ejere lov til at nedbryde kalkværket. Kommunen havde valgt at klasificere bygningen som ikke bevaringsværdig, trods dens kulturelle betydning for egnen. En beslutning der nok havde en smag af økonomisk betraktning og manglende lokalpolitisk opbakning.

Kalkbrændingen på Bjørndal Kalkværk ophørte i 1942, og kalkbrydningen blev indstillet i 1957.

Siden 1700-tallet har man udvundet kalk flere steder i Vestjylland, bl.a. ved Bjørndal på Thyholm. Kalkforekomsterne er her synlige på overfladen og har givet navn til den nærliggende by Hvidbjerg. Bønderne anvendte i første omgang kalken til kalkning af husene og senere også til gødskning. I 1700-tallet blev grundmurede huse mere almindelige, hvilket betød et større behov for kalk til bygningsformål.

Man må konstatere at Bjørndal Kalkværk er fortid. En skam. Det kunne være blevet en af de turistattraktioner, som Thyholm har så hårdt brug for.
Der vil senere komme billeder fra nedbrydningen.