Vi bruger flest penge på bolig
13-12-2019 18:00

Vi bruger flest penge på bolig

Opgørelse: En tredjedel af vores forbrug går til at bo, men mad og tøj vejer også tungt i budgettet

Hver gang vi bruger 1.000 kr., går de 329 kr. til at bo for.

Dermed udgør udgiften til ’boligbenyttelse mv.’, som det hedder i fagsprog, i snit ca. en tredjedel af det samlede forbrug, viser tal fra Danmarks Statistik for forbruget i 2018, som Home har set nærmere på.

”Boligen er vigtig for os på to måder. Ud over den er vores hjem, hvor vi forhåbentlig kan være trygge og udtrykke hvem vi er, så er den for de fleste danskere den største privatøkonomiske investering, vi fortager i livet,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Blandt de tungeste poster for at bo er husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. 

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at husstande med enlige med eller uden børn bruger en relativt større del af deres penge på bolig.

Fødevarer og beklædning mv. udgør den næst tungeste post på husholdningsbudgettet. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 178 kr. i denne kategori, hvor udgiften til fødevarer alene udgjorde 120 kr