Hop i Limfjorden
20-08-2021 14:00
Hop i havet / Limfjorden
Oddesundtårnet, Oddesund nord
Søndag, d. 22. aug. kl. 8.00
Reserver søndag d. 22. aug. til dette arrangement
Vi har i samarbejde med DN Struer og Holstebro og Dansk Sportsdykkeforbunds biologiudvalg et spændende arrangement.
Hopihavet - ja, med focus på hvad vi oplever, når vi dykker. Vi får mulighed for at indsamle dyr og planter til nærmere undersøgelse, måske med mikroskop
Vi får opstillet telte og borde ved Oddesundtårnet og på denne måde give publikum en spændende oplevelse - alle er velkommen.
Vi regner med at vores både er aktive og at DSP’ S biologiudvalg vil være med til at gøre dagen spændende
Deltag og vær med til at indsamle information om livet i Limfjorden.
Gør udstyret klar og vær med til et spændende arrangement.
Fra DSP’ S biologiudvalg om dagen:
Forestiller mig, at efter den officielle åbning kl. 10.00 så orienterer vi så om hvordan dagen forløber.
Der bliver ikke det store teoretiske oplæg, men mere indenfor den praktiske del med opsamling af dyr og planter/tang under vandet. Så i punktform kan det beskrives på denne måde.
Overordnet.
Praktiske ting omkring dykning og opsamling af materialer.
Efter dykning: opsamlet dyr og planter fordeles i kar mv. Herefter: Undersøgelse af de opsamlede ting og sager. Og det er:
Alm. snak og emnerne.
Undersøgelse af emner via bøger, mikroskoper og andre hjælpemidler.
Inddrager også andre end dykkere. Altså andre deltagere, som også har en interesse i at se og høre med på stedet.
Og til slut: Vi vil gerne tale om kurser arrangeret i jeres område.
Praktisk: Vi tager vores undervisningsudstyr med.
De enkelte dykkere må gerne have et fangst- eller opsamlings net med.
Blæksprutten
Sportsdykkerklubben har eksisteret siden 1974, og er medlem af Dansk Sportsdykker Forbund.
Der er ca. 60 dykkermedlemmer samt en del familie medlemmer i klubben. I alt er vi ca. 80 medlemmer.
Af fælles udstyr har vi klubhuset,1 stor RIB båd og en mindre RIB Båd.
Begge er udstyret med GPS, ekkolod og VHF. Vi har også en højtrykskompressor,
så vi selv kan fylde vores dykkerflasker, og klubsæt til 6 personer bestående af
flasker, BCD og regulator.
Vi er en dykkerklub, hvor familien er en naturlig del af det fællesskab vi har. Her er ægtefælle og børn også velkomne, og vi arrangerer familieture til forskellige sjove attraktioner, der selvfølgelig tit er dykkerrelateret.
Dykning
Klubbens hovedaktivitet er naturligvis dykning i Danmarks smukke farvande. Limfjorden byder på smukke naturdyk og et meget varieret udvalg af dykkersteder. Vi er så heldige at have nem adgang til et af Danmarks bedste dykkersteder ved Oddesund, ikke langt fra hvor vi bor.
Med Vesterhavets store udvalg af fantastiske vrag, er den et oplagt mål for gode dykkeraktiviteter i godt og hyggeligt selskab.
Når vejret er for hårdt på Vestkysten, tager vi i Lillebælt eller andre steder på Østkysten.
Hvor kan du træffe os:
Fra august til maj svømmer vi i Struer Svømmehal, hver onsdag fra kl. 20.00 til 22.00, og hver søndag fra kl. 16.00 til 17.30. Kik forbi og få en snak om hvad dykning er. Har du lyst til at prøve, kan du skrive til os på vores facebook side eller ved at ringe til en af kontaktpersonerne. Så arrangerer vi gerne et prøve dyk.
Sportsdykkerklubben
Blæksprutten
Bredgade 50B
7600 Struer