6 grunde til at glæde sig til Julemesse på Thyholm
04-11-2022 08:00

 

6 grunde til at glæde sig til Julemesse på Thyholm

På Thyholm starter julen den 12. og 13. november i form af den årlige Julemesse, som er arrangeret af Thyholm handelsstandsforening. Julemessen afholdes i Midtpunktet hvor hallen & aulaen er fyldt med stande og udstillere, der både byder på smagsprøver, inspiration og alt godt til julegaveindkøbene. Messen som afholdes over to dage, lørdag og søndag, byder dog også på både underholdning og aktiviteter.

Vi har samlet 6 højdepunkter, som du kan opleve til årets julemesse på Thyholm.

 

1. Motor Mille

Søndag er der som sædvanligt sørget for underholdning til de mindste – og denne gang i form af Motor Mille, som er et kendt ansigt for langt de fleste børn. Pigen med lange fletninger har børnene sikkert mødt i rigtig mange sammenhænge på Ramasjang – Blandt andet i Monster Busters, Cirkus Summarum og ikke mindst Ramasjang Club, hvor hun elsker at danse.

Motor Mille kan man møde kl. 11.00, søndag den 13. november.

Efter showet er der Meet N Greet hvor børn kan få taget billede med Motor Mille og/eller få hendes autograf.

2. SKLZ: 3 lokale tømrer dyster

Lørdag afholder messen SKLZ-konkurrence, som består i at tre lokale tømrer, laver et valgfri element/design – Besøgende kan følge med i processen og stemme på deres favorit søndag.

Der er en lækker præmie sponsoreret af Tambohus Kro og Badehotel på højkant, til den tømrer der vinder, men der trækkes også lod om en Metabo Kap-Geringssav sponsoreret af XL i Hurup blandt de besøgende, som har været med til at stemme – Derudover trækkes der tre yderligere vindere blandt alle der stemmer og som vinder det design, tømrerne har udarbejdet i løbet af lørdagen.

De 3 lokale håndværkere der deltager er:

  • GJ tømrer og snedker
  • Tømrerfirmaet Kaj Borgholm
  • R.P. Håndværk.

 

3. Modeshow

Som en af Julemessens faste traditioner kan man både lørdag og søndag opleve et modeshow, som plejer at være meget populært blandt de besøgende.

I år kan man opleve følgende butikker på catwalken:

  • Butik Blomsten (Hvidbjerg)
  • Hyphesten (Hvidbjerg)
  • Backstage (Hurup)
  • Mr. Arthur og Emma (Struer)

Oplev blandt andet efterårets tøj og mode til julefrokosten.

Modeshow starter kl. 16.00 lørdag og 15.30 søndag.

4. Julemanden kommer med slikposer

 

Hvis man har børn med til julemessen søndag, skal man gerne ankomme lige omkring hvor messen åbner kl. 10.00, da selveste julemanden dukker op kl. 10.30 med slikposer og godt humør.

Kort efter går Motor Mille på scenen og sørger for underholdningen.

5. Gløgg og æbleskiver

Ingen jul uden gløgg og æbleskiver! I Midtpunktets Multisal kan man nyde lækker gløgg og lune æbleskiver, når benene skal have et hvil. Det er også i Multisalen at man finder krea-værkstedet, som kan underholde de mindste imens.

6. Konkurrencer med flotte præmier

Ligesom sidste år, stiller Julemessen op med nogle flotte præmier, som alle der deltager kan være heldige at vinde.

Helt præcist drejer det sig om et gavekort til den lokale SPAR i Hvidbjerg på 4000 kr. og et gavekort til Mr. Arthur i Struer på samme beløb.
Det fordrer dog at man er på messen søndag, under selve udtrækningen, som er programsat til kl. 16.30.

Messen lukker kl. 17.00, men tænk nu hvis man kunne gå hjem med et gavekort på 4000 kr. i lommen!

 

 

Info om Julemessen:
Messen åbner kl. 13. lørdag den 12. november, frem til kl. 17.30.
Søndag den 13. november åbner messen kl. 10.00 og lukker kl. 17.00.

Entrepris for årets Julemesse på Thyholm er 40 kr.