| |
Også i år har censorerne tildelt 1. og 2. pris.
Lørdag den 9. maj var der fernisering på Mississippis 11. censurerede kunstudstilling. I år var der 73 kunstnere, der havde sendt 350 værker til bedømmelse af de tre censorer Bodil Porse, Vinni Hedegaard Frederiksen og Ulla Scheinemann.
Efter bedømmelse var de 350 værker blevet til 65 værker udført af 41 kunstnere.
Der er en tradition for at censorerne uddeler en 1. og 2. pris. Ud over det er der en publikumspris, der bliver uddelt, når udstillingen er slut.
Censorernes indstilling til 1. pris, der giver en uges ophold på Mississippis kunstnerværelse, var: Trine Krabsen, Galten.
Censorernes indstilling til 2. pris, der giver et weekendophold på Mississippis kunstnerværelse, var: Martin Dybdal, København.
Samtidig udstiller fotograf Finn Nikolai Østergaard fotos taget på Jegindø og Thyholm, hvor han arbejder med lys og former.
Ferniseringen var velbesøgt med ca. 70 mennesker. Udstillingen slutter søndag den 14. juni.













.jpg)













