Om "loppemarked" og genbrug i Barslev for 200 år siden.

I vore dage er der god gang i loppemarked og genbrugshandel i Barslev og omegn og det er faktisk slet ikke noget nyt !  Det er en god gammel tradition her i Barslev, ligesom det har været mange andre steder på landet.

I dag er anledningen til loppemarked og genbrug, at vi vokser fra det eller synes vi skal have noget nyt. I gamle dage, altså for 200 år siden, var anledningen lidt mere trist, nemlig som regel i forbindelse med et dødsfald og efterfølgende skifteret. I stedet for at dele tingene mellem arvinger, som vi gør i dag og fortælle skifteretten at man har fundet ud af delingen i mindelighed, så var der skifteret med herredsfogeden med hjælp af to lokale mænd, som regel sognefogeden og en anden fra landsbyen. Der blev så afklaret hvem der var arvinger og om nogen af disse var umyndige og givet fald blev der udnævnt værger for disse. Herefter blev der gjort ofte meget nøje registrering af bohavet og derefter blev der så holdt auktion, så man til sidst kunne opgøre indtægter og udgifter for boet og evt. dele penge ud til arvingerne.Disse dødsbo-auktioner var ofte tilløbsstykker og folk kom fra både nabogårde og omliggende landsbyer.

Den 30 september 1795 var der således auktion over boet efter Dorthe Nielsdatter, enke efter Barslev-bonden Anders Clemmensen.  Der var adskilligt til fals og mange kom, både koner og mænd fra Barslev, Floulev, Uglev, Serup og Odby.

Blandt de bydende naboer, var såmænd Kirsten Clemensdatter, som vi husker som skoleholderfrue i næsten et halvt århundrede, gift med 3 skoleholdere på rad.  Denne status kommer også til udtryk i auktionsprotokollen, hvor hun bliver omtalt som Kirsten "Skole" ! så ved alle, hvem det er. Det samme gælder nok også Christen Spillemand, som muligvis hed Christen Nielsen og var daglejer i tillæg til at han spillede op til bal i Barslev og antagelig rundt om på Thyholm. Kirsten Skole gør  ikke mindre end et et "kup", når hun får et sort skørt for 7 skilling, som egentlig var vurderet til 1 mark og 8 skilling (ialt 24 skilling), mens Christen Spilman må betale 11 skilling for sit forklæde, en skilling mere end vurderingen på 10 sk.

7 år senere, i 1802, da Kirsten "Skole" Clemensdatter, dør 66 år gammel, så er der på samme måde auktion over hendes knap så mange efterladenskaber.

Det foregår 17. august 1802, hvor der også kommer folk fra det meste af Thyholm. En god del går for mere end de er vurderet til, f.eks. både hendes huspostil, som var vurderet til 2 mark, og som går for 3 mark og 12 skilling, altså næsten 4 mark. I 1795 købte Kirsten "Skole" også en blå trøje og et sort skørt, og det er faktisk også på auktion i 1802, altså ægte genbrug, hvor trøjen vurderet til 2 mark, går til Peder Skøt (Peder Skytte ?) i Uglev, for 1 mark og 3 skilling., mens skørtet vurderet til 1 rigsdaler går til Mads Sørensen i Floulev for 1 rigsdaler og 6 skilling. Den største og dyreste ting var hendes kakkelovn, vurderet til 6 rigsdaler og 4 mark, gik til ingen ringere end hendes egen datter, 23 år gamle Elisabeth Sofie Pedersdatter som var flyttet til Gudum og gift med Jeppe Lund, for 9 rigsdaler. Der var tilsyneladende ingen kære mor !! Elisabeth Sofie købte en del andre ting af hendes mors bohave for ialt ca. 4 rigsdaler, dvs. for ialt ca. 13 rigsdaler.

Auktionen gav 30 rigsdaler i indtægter, men inden man kunne give noget til arvingerne, i dette tilfælde Elisabeth Sofie og hendes mand, så måtte man først trække udgifterne til selve auktionen til dækning af stemplet papir til beskrivelse af bohavet, til honorar for auktionarius, auktionsvidner, auktionsplakat, underretning i Københavnske og Jyske aviser 3 gange etc. , ialt 17 rigsdaler. Så der blev til sidst 13 rigsdaler tilbage til udbetaling til arvingerne, til Elisabeth Sofie. Hun fik dermed pengene tilbage for hvad hun havde købt af sin egen mors ting, men ikke mere end det.