|
Hvidbjerg Bank styrker
rådgivning til landbruget
Hvidbjerg Bank er glad for at kunne byde Allan Nees velkommen til en ny stilling som landbrugsrådgiver.
Allan Nees tiltrådte 1. juni som landbrugsrådgiver. Han er bankuddannet, bor i Lemvig og kommer fra en stilling som økonomisk rådgiver hos Fjordland. Hos Hvidbjerg Bank skal han arbejde med rådgivning af bankens landbrugskunder. Samtidig får han base i Kulhuset på havnen i Lemvig, hvor han fremover vil have fast arbejdsplads.
"Med Allan Nees får vi en rådgiver, der både har solid økonomisk forståelse og et indgående kendskab til landbruget. Det er præcis den kombination, vores landbrugskunder efterspørger og som gør, at vi kan være en endnu stærkere sparringspartner lokalt," siger afdelingsdirektør i Hvidbjerg, Per Møller.

























.jpg)


