|
|
Barslev i 1683
For 332 år siden, i 1683, var Barslev en landsby med ca. 13 gårde, 7-8 huse og 2 møller, en vandmølle og en vejrmølle (=vindmølle).
Alle bønderne og husmændene og huskonerne, var fæstere under en "herremand", altså en jordbesidder, men der var ikke en enkelt herremand og herregård, som de allesammen hørte under.
Efter 1660 var det ikke kun konge og adel, som kunne eje ejendom. Nu kunne borgere, embedsmænd, både civile og gejstlige, købe og handle med ejendomme, selv bønder kunne i princippet købe deres ejendomme.
Det er den lokale Herregård Hindsels på Thyholm et godt eksempel på, da fæstebonden Peder Christensen Nørkjær havde indtægter fra godsets fæstebønder selvom det var kongens ejendom. Peder Christensen Nørkjær fik nemlig livsvarig ret til det som ellers var Hindsels indtægter fra dens bønder i Hvidbjerg sogn. Nørkjær har således fået afgifter fra de bønder i Barslev som hørte under Hindsels, 4 gårde og 1 hus i Barslev, mens resten af Barslev gård- og husmænd hørte under flere forskellige jordbesiddere.
Der var også Ørum slot, som ligesom Hindsels havde 4 gårde og 1 hus i Barslev. Ørum slot var oprindelig et voldsted som lå i Sydthy lidt nord for Vestervig. Det var oprindelig et kongelig slot, men blev solgt til den nye borgerlige adel, som bestod af borgerlige embedsmænd, som nu i kraft af deres embeder kunne blive adlet, som f.eks. medlemmer af slægten Klingenberg, som ejede Ørum Slot. Foruden de gårde og det ene hus, som lå direkte under Ørum slot, havde Klingenberg også 3-4 huse i Barslev som personlig ejendom.
Der var dog stadig adelige jordbesiddere, som f.eks. Otto Kragh, en rigtig adelsmand fra Voldbjerg i Hee, som også var medlem af kongens råd, havde gods i Norge og Sverige og så altså også 2 huse i Barslev. Det samme gælder Erik Quitzow, en rigtig adelsmand fra Fyn, hvis arvinger ejede vejrmøllen i Barslev.
Endelig har vi så de gejstlige jordbesiddere. Først har vi Viborg hospital, som ejede en gård i Barslev. Viborg hospital var egentlig det gamle Franciskaner eller Gråbrødre kloster, som efter reformationen blev kaldt for Viborg hospital.
Så kommer vi endelig til den eneste indensognske jordbesidder, selveste provsten og præst i Hvidbjerg-Lyngs menigheder, Peder Nielsen Hvidbjerg som blev født 1647 som søn af en af hans forgængere i embedet, Hvidbjerg præsten Niels Nielsen Juul og hans kone, Lisbeth Pedersdatter Nørkjær. Sidstnævnte var født på Hindsels i 1617, som datter af den førnævnte Hindsels-bonde Peder Christensen Nørkjær og hans anden kone Anne Jensdatter.
Lidt ligesom Barslev-skoleholderkonen i 1700-tallet og hendes 3 skoleholdermænd, så var Lisbeth Pedersdatter Nørkjær også gift med 3 Hvidbjerg-præster på rad, Niels Nielsen Juul, Jens Nielsen Lundsgaard og Christoffer Nielsen Sperring, inden hendes egen søn i 1674 kunne overtage embedet og blive provst. Men den gode Peder Nielsen Hvidbjerg var ikke blot magfuld som sjælesørger, men også som betydelig jordbesidder med ejendomme rundt i Thy og altså også i Barslev, med 4 gårde, 1 vandmølle (dog øde) og 2 huse.
Og skulle de stakkels Barslev bønder så gå på hoveri ?. Muligvis skulle Hindsels-bønderne, men både de og de andre kunne i vid udstrækning betale sig fra det med penge og naturalier. Vi ved fra en restancesag i 1688 at de bønder, som hørte under Ørum slot skulle levere 1-2 td. af deres kornhøst som rug, byg og havre, men deres "skat" kunne også være 1 får, svin eller høns og sågar 1 1/2 td. stangål ! foruden arbejdspenge, så man må regne med at Barslev bønderne tidligt har været handelsmænd på den tids markeder, f.eks. på det store Vestervig marked.
Der har således været penge mellem folk i Barslev også for 330 år siden, muligvis ikke store formuer og som restancesagerne viser har der også været gæld, så det har ikke altid været godt at være arving, selv ikke som fæstebonde. Der er således en sag med en Barslev bonde i 1683, Christen Nielsen Hvid, hvor alle hans arvinger giver afkald på arv i stedet for at forpligte sig til de forpligtelser, som følger med at besidde ejendom !. Mere om det i næste års fortællinger.